Frokostmøde med Lone Nyeng

I år er det 100 år siden, at Sønderjylland blev genforenet med Danmark, så derfor har vi valgt at lade det overordnede tema for efterårets frokostmøder være: »Genforening«.

Lone Nyeng vil fortælle om at være dansk kirke og præst i Sydslesvig.

Lone Nyeng har været præst i Sydslesvig fra 1996 til 2008, hvor hun havde sit virke i det nordvestlige hjørne, i Arentoft Pastorats danske menighed.
Selvom det bare er lige syd for grænsen, og selvom Sydslesvig hørte til det danske rige indtil 1864, og selvom arbejdet foregår inden for det danske mindretals rækker, så er det et andet liv, kirkeligt, kulturelt og socialt.
Hun vil fortælle om sin tid som præst i det danske mindretal, og temaer som nationalitet og identitet vil blive inddraget.

I dag er Lone ansat som sognepræst i Ommersyssel Østre Pastorat, der ligger mellem Randers og Hadsund.

Møderne finder sted i Laxmandsalen, hvor der først er ca. 1 times foredrag. Derefter serveres der frokost med kaffe og the.
Spiser man med, koster det 30 kr.

Alle er velkomne.

Onsdag den 14. oktober 2020 12:00 Laxmandssalen