Georg Philip Telemanns Pariserkvartetter I

Georg Phillip Telemanns Pariserkvartetter I

Stefanie Barner, barokviolin

Winnie Bugge Frandsen, traversfløjte

Hanna Thiel, barokcello

Søren Gleerup Hansen, cembalo

Georg Philipp Telemann: 12 pariserkvartetter

Telemanns 12 pariserkvartetter for tre melodiinstrumenter og continuo hører til blandt de absolutte klassikere. De blev til i årene 1730-38, og med deres variationsrigdom og indtagende umiddelbarhed opnåede de stormende bifald da Telemann i 1737-38 var hædersgæst i den franske hovedstad. I 1730 blev Telemann inviteret til Paris af fløjtenisten Michel Blavet, violinisten Jean-Pierre Guignon og gambisten Jean-Baptiste Forqueray og han kom senere til at spille kvartetterne sammen med de tre musikere.

Det var ganske usædvanligt at lade tre melodiinstrumenter være ligeværdige partnere. Rent stilistisk byder kvartetterne på både tysk, fransk og italiensk musik i et og samme udtryk, hvilket Telemann betegnede réunion des goûts, hvilket betyder forenet stil.

De 12 kvartetter spilles på to koncerter i Sct. Mariæ Kirke:

Søndag d. 13. september kl. 15.00. Pariserkvartetterne I. Entrè 50 kr. ved indgangen fra kl. 14.30.

Koncert nummer to er planlagt til at finde sted i foråret 2021. Se mere herom i dagspressen og i kirkebladet.

 

Søndag den 13. september 2020 15:00 Sct. Mariæ Kirke