14. Prædikestol

Prædikestol skåret af oldermand for snedkerlavet i Helsingør, Tyge Snedkre 1597, betalt af lensmand på Kronborg, Ditlev Holck, med 100 daler. Peter Maler malede og forgyldte, og Hans Smed leverede hængsler og håndgreb. Timeglasset anskaffet i 1746 for 3 rigsdaler. Bemærk det fine greb på prædikestolsdøren: En kriger med stormhat.