Babysalmesang efteråret 2020

I efteråret 2020 begynder babysalmesang den første tirsdag i september, 1.september kl. 11 i kirken. Her mødes forældre (eller bedsteforældre) og deres babyer i kirkerummet til sang og bevægelse. Der synges salmevers, leges sanglege og danses.

Det er tydeligt, at børnene lytter, ser og mærker alt det, der foregår omkring dem, og det er netop hovedtanken med babysalmesang, at børnenes koncentrationsevne og musikalitet styrkes.

Der er et forløb på 12 gange i Sct. Mariæ kirke tirsdage fra kl. 11-12, og det er sanger og musikpædagog Pernille Manly Larsen, der leder forløbet.

Det koster 200 kr. at deltage, og inkluderet i prisen er en babysalmebog.

Tilmelding til Pernille: pmanlarsen@gmail.com