Pigekoret opstarter den nye sæson den 29. august


Hvis du har lyst til at synge i pigekor, så meld dig til hos Catarina Kynaston på catarina [at] kynaston.dk.

Pigekoret starter op igen efter sommerferien. Vi optager piger fra 4.-9. klasse. Undervisningen foregår på onsdage kl. 16.30-18.00 i Foredragssalen i Vor Frue Kloster. Første undervisnings dag er den 29. august.

Koret ledes af Catarina Kynaston, og hun fortæller:
»Vi synger danske sange og salmer. Vi lærer at være en del af den danske højmesse og at synge trosbekendelsen, nadverritualet, forskellige musikstykker, som passer til kirkeåret. Vi synger også musicals og pop/techno sange. Vi træner stemmen, så den holder hele livet og bliver et instrument, som kan udtrykke tanker, følelser og poesi.
Vi lærer at synge trestemmigt og vi lærer at læse noder. Vi holder koncerter alene og sammen med andre. Vi deltager i Børnekor-dagene i Tivoli«.

Ønsker I nærmere oplysninger, kan I henvende jer til Catarina Kynaston på hendes mailadresse.
Eller I kan ringe til Kirsten Grønbech på tlf.: 49 21 05 51.