Kirkefrokoster under hvælvingerne
Kirkefrokost
To gange om året: 2. Påskedag og en søndag i november inviterer Sct. Mariæ Kirke på kirkefrokost efter højmessen.
Vi samles om langbordet inde i kirken, i søndre sideskib, hvor lyset strømmer ind gennem de smukke vinduer. Her har frivillige sørget for, at der står et dejligt måltid mad klar. Undervejs synger vi fra Højskolesangbogen og vi slutter eftermiddagen med en kop kaffe med hjemmebagt kage til.
Tilmelding (til kordegnen) er ønskelig og mulig fra en måned før frokosten finder sted – dog har vi altid plads til en til om bordet.