Sogneudflugter

 

Sogneudflugter

 

Én gang om året tager Sct. Mariæ kirke på udflugt. Vi fylder en bus og kører på endagstur. Busturen i sig selv er en oplevelse, idet vi altid kører igennem natur- og kulturlandskaber, der er kendetegnende for udflugtens destination. Undervejs gør vi holdt ved kulturelle seværdigheder som for eksempel et museum og en kirke.

Vi får en kop medbragt kaffe, for eksempel på et naturskønt sted, mens vi spiser frokost på et nøje udvalgt spisested, hvor der naturligvis er mulighed for vegetarisk mad.

Det er en herlig dag, hvor vi kan glæde os ved at opleve noget sammen med andre, og hvor vi også prioritere at opleve noget, der ligger udenfor de gængse turistoplevelser.

Vi har Højskolesangbogen med og har tradition for at synge et par sange undervejs.